Krista Bernth, Martin og Kim W var klar overpræcise og kørte fra klubhuset kl. 7.59, og passerede Lars Brønd og hans søn Jack, som mente at de bare var præcise :-)
Nå, men det resulterede i at vi alle 5 kørte til Søspejderne ved Lillebælt i 2 biler.
Lars og Jack havde et dyk vist nok “kun” til 15 m, men synes det havde været rigtig godt.
Krista, Martin og Kim W havde et rigtig fint dyk på skrænterne med max dybde 19 m, og med rimelig ok sigt og masser at se på.
Der var rimelig stærk strøm på 19 m dybde, men ikke mere end at det var ok. Da vi vendte om steg vi til ca. 15 m, hvor strømmen gik den anden vej, så det var nærmest ren fornøjelse retur!
Martin og jeg havde et ekstra dyk til ca. 21 m og oplevede igen, at vi fulgte med strømmen den ene vej, og kunne følge med strømmen retur på ca. 15 m.
Der var lidt bedre sigt og knap så kraftig strøm, og faktisk lidt flere fisk at se på. Alt-i-alt to rigtig gode dyk :-)
Foto og tekst: Kim W