PADI sports dykning

I Silkeborg Frømandsklub kan du vælge at følge PADI uddannelses systemet, for sports/flaske dykning.

I Silkeborg Frømandsklub skal du mindst være 10 år, før du kan følge PADI systemet – Klubben har et sammenarbejde med flere dygtige operatører, hvor du opnår rabat på alle uddannelser og udstyr, når du kan fremvise gyldigt medlemsbevis.

Inddeling i grader
PADI systemet er opdelt i grader, hvor man hele tiden bygger ovenpå et eksisterede certifikat, og derved trinvis udbygger sit certifikat, i takt med at man dykkere mere og får flere dykkerfærdigheder.

PADI har et meget omfattende kursus program, og der henvises til PADIs engelske hjemmeside, for at læse mere om kurser.

Helbredsundersøgelse og helbredsattest
Før en elev kan få udstedt certifikat, skal der udfyldes en PADI helbredsattest.

Elever, hvis helbredsattest ikke umiddelbart har kunnet godkendes må ikke dykke med apparat før en godkendelse foreligger.

Sygdomme som astma, epilepsi, sukkersyge, kredsløbs- og lungesygdomme udelukker som hovedregel sportsdykning.

Sportsdykkercertifikaters gyldighed
Et sportsdykkercertifikat er dokumentation for en tilfredsstillende gennemført uddannelse til en bestemt sportsdykkergrad. Et sportsdykkercertifikat har derfor ingen begrænset gyldighedsperiode. En sportsdykkers erfaring udtrykkes gennem hans/hendes logbog, der bør medføres på enhver dykning og sammen med certifikatet kunne forevises for den ansvarlige dykkerleder.

Pris
Kurset koster 4.000 kr, minus Silkeborg Frømandsklub rabat (oplyses kun ved henvendelse). Detil kommer indmeldelsesgebyr og kontingent til klubben for indeværende år, samt indmeldelsesgebyr og kontingent til forbundet for indeværende år.

Gebyret dækker dykkertabel, teorimateriale, praktisk og teoretisk undervisning samt PADI OpenWater certifikat.

I kursusprisen er der ikke inkluderet udstyr, du skal derfor selv ud at købe dette. Mens du følger kurset, er der gratis lån af udstyr fra NOW Dive.

Prisen for et komplet sæt dykkerudstyr ligger fra ca. 10.000 kr. og opefter.

Varighed
Kurset starter løbende, og efter aftale mellem elev og NOW Dive.

Silkeborg Frømandsklub anbefaler at eleven følger vores snorkel undervisning for seniorer  i svømmehallen, inden man starter på selve dykker uddannelsen. Dette giver eleven en god fornemmelse for vand og hvad dykning går ud på. Snorkel undervisningen afsluttes med en ABC prøve, hvor eleven skal bevise basale snorkel dykkerfærdigheder.

Sideløbende med den praktiske undervisning i svømmehal og åbenvand er der teoriundervisning, et kursus kan normalt gennemføres på 4-8 uger.