Regitze Futterup havde lørdag den 15. januar arrangeret oprydningsdyk ved Østre Søbad i Almindsø, hvor der blandt andet var deltagere fra vores naboklub, Søhøjlandets Dykkerklub, og nogen fra Sønderjylland og Aarhus.
Se billeder nedenfor og klik på dette LINK for at se super godt indslag på TV2 Østjylland.
Vi var 7 dykkere i vandet og overflademandskab til at holde øje og samle skrald sammen, når vi kom op med det.
Der blev fundet mange sjove ting – masser af trøjer og sokker, solbriller, flere små sakse (underligt!), snorkler, langt plasticrør, stor betonklods mm. Der var ikke så meget, som frygtet, så det hjælper at vi holder det nede, hver gang vi dykker.
Dagen blev afsluttet med en tur i saunaen, hvor der blev hyggesnakket på tværs af klubberne, og enkelte en ekstra tur i det dejlige 4 grader kolde vand uden dykkerdragt og retur i saunaen.
Stor tak til Regitze for et meget vellykket arrangement, og for at få flere klubber med samt få både Midtjyllands Avis og TV2 Østjylland til at komme til arrangementet