Gozo fridykkertur 2016

Elisabeth Langvad har været på Gozo (Malta) på en fridykker tur.
3 pletskud fra turen

Meget mere Malta, eller rettere sagt : Gozo.
Min efterårstur gik til sydligere himmelstrøg med luft på +30 og vand 24 grader.

YOGA – FRIDYKNING – og SCUBA DIVING alt i en god blanding. Det er lige mig…..

Jeg kan varmt anbefale Calypso Divers på Gozo, som yder stor service med et smil på læben – osse selv om de var hårdt booket op. Uroligheder i Rødehavet- og deraf naturlig bekymring- har medført, at Malta og Gozo er blevet et dykker- spot af eskalerende omfang ! Jeg kan nævne, at vi var stuvet 20 mennesker ombord på dykkerbåden, som er vist på billedet. Jeg takker de ‘øvre kræfter’ for, at vandet var blankt den dag, at der ingen faldt overbord, og at der i øvrigt ikke var hajer i farvandet…..
Så fandt jeg langt mere ro med mine tyske fri-dykker instruktør , Antje, som jeg havde et par gode sessions med. Yoga på stranden med den varmende sol i ryggen som opvarmning til fridykningen. Vi dykkede bl.a. i Inland Sea; en lang smal tunnel, rimeligt mørkt – det var ret spooky!
Scuba Diving til Comino; dygning på vrag (!) P31 og derefter huler og grotter. Jeg har sandeligen sat ny rekord.
En herlig tur for mig selv, men nu glæder jeg mig osse til at skulle på rejse med Michael …..