Klubdyk og elevdyk, 10/5-2015

Kronprinsesse Mary overvågede i dag Silkeborg Frømandsklub, elev og klubdyk ved Kongebrogården.

Måske en sandhed med små modifikationer – Kronprinsessen indviede Bridgewalking fra toppen af Lillebæltsbroen, med store brag og masser af orange balloner blev sendt til vejrs.

Imens alt dette foregik på Lillebæltsbroen, havde vi Marianne og Jens i vandet til et dyk på 31 meter, og Kim med som 3 mand. Dykket var stille og roligt ned at skrænten og retur igen til sikkerhedsstoppet på 5 meter. Da hold 1 var oppe af vandet, gik Jens ned med Mik på samme tur.

På anden tur, dykkede Kim med Margarita, som gerne vil en tur på de 31 meter.

Sluttelig tog Per et dyk til 26m sammen med Mik, og Per kom op med stort smil, og sagde at det havde været et super dyk.

Der var ikke så meget strøm, og nærmest ingen strøm dybere end 25m.

Vandet var lidt plumret, og der var ikke særlig god sigt, men skrænterne og bunden er som altid rigtig flot med søanemoner, snegle og københavnere, der ikke gider flytte sig.

Rigtig hyggelig dag med frøerne som snart er udklækkede.

Foto og tekst: Kim W